Rejs på storbyferie i Europa uden at møde naboen

0
41
Krakow

I denne artikel kigger vi nærmere på to destinationer i Europa, der er perfekte til en storbyferie, men endnu ikke er på danskernes radar i samme størrelsesorden som f.eks. London, Berlin og Paris.

Artiklen er skrevet af rejsebloggeren Rejsekris.

Tallinn i Estland

tallinnTallinn er som bekendt hovedstad i Estland, der blev medlem af EU i 2004 og ligger ud til Østersøen. Estland og de øvrige baltiske lande er ofte overset, når vi danskere leder efter den næste rejsedestination – og det er en skam.

Tallinn er nemlig et mekka for alle, der elsker historie, smukke bygninger og at spise god mad til ganske lave priser. Men lad os lige dvæle lidt ved prisen; selvom Estland ligger øst for Danmark i Europa, så er det ikke fordi, at du skal forvente priser som på Balkan. Det er således billigt for en dansker at være i f.eks. Tallinn, men det er altså ikke ala en tur til Albanien.

Forvent at betale fra ca 80 kroner for et standard måltid på en udmærket restaurant i Tallinn – fadøl starter fra ca 20 kroner.

Du kan rejse til Tallinn på direkte ruter fra København og flybilletterne koster under 1000 kr retur. Mange bliver generelt afskrækket af, at flybilletterne koster tæt på 1000 kr, men glemmer altså, at pengene er sparet meget hurtigt.

Rejser du eksempelvis til London kan du forvente at bruge flere hundrede kroner på lufthavnstransport, hvorimod du ved ankomst i Tallinn kan snuppe en taxa fra lufthavnen til centrum og være ved dit hotel på 10 minutter for under 100 kr.

Rejs til Tallinn, hvis du vil opleve storslået kultur og se højen, hvor Dannebrog eftersigende faldt ned.

  • Overvej i øvrigt også nærliggende Riga i Letland og Vilnius i Litauen; begge hovedstæder er overvejende billigere end Tallinn, så hvis du skal på en budgetrejse til Baltikum kan disse destinationer måske give bedre mening.

Krakow i Polen

krakowIgen vender vi snuden østpå, men denne gang en anelse mere sydligt. Vi skal nemlig til den sydlige del af Polen, hvor Krakow venter med sine ekstremt gode priser og et hipster-område de vil være misundelige på på Vesterbro.

Krakow er beliggende ca på linje med Prag, så vi er altså et godt stykke nede i Europa – det kan du drage fordel af i forårsmånederne, hvor vi fortsat har ganske lave temperaturer i Danmark, men man altså kan hoppe på et fly og efter et par timer komme til fantastisk forårsvejr i Krakow.

Krakow er billig – meget billig. Hvis du elsker god mad og drinks, når du rejser, så er Krakow virkelig en destination for dig. Her rækker vores danske kroner (vekslet til polske zloty) rigtig langt og selvom Polen for mange danskere ikke lyder attraktivt, så er Krakow virkelig et besøg værd.

Krakow er Polens andenstørste by med over 700.000 indbyggere, men centrum og den gamle bydel, hvor de fleste turister opholder sig, er ganske lille og derfor behøver du ikke tænke på, hvordan du kommer omkring – i de fleste tilfælde kan man bare gå fra sit hotel, hvis man bor i centrum.

En af de største oplevelser i og omkring Krakow er uden tvivl et besøg i koncentrationslejren Auschwitz. Det er et forfærdeligt sted, men et sted, der er så betydningsfuldt for verdenshistorien, at det kan anbefales at tage på dagstur fra Krakow for at besøge.

Af mere opmuntrende seværdigheder i Krakow kan jeg bl.a. nævne det kongelige slot, der troner over den gamle bydel og har en fantastisk smuk gårdsplads.

Man kan flyve direkte fra København til Krakow med Ryanair, hvor flybilletterne ofte koster under 500 kr retur, så hvis du leder efter en billig destination til en weekendtur på budget i Europa, så er Krakow et rigtig godt bud.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her