Parkering i EU: Se her, hvad du bør vide, når du skal parkere i Europa

0
29
parkering

I Europa har vi ingen fælles regler for parkering. Det er derfor nødvendigt, at du orienterer dig lokalt, hver gang du kommer til en ny by eller et nyt land. I denne guide får du en række gode tips til, hvordan du gebærder dig, når du skal finde parkeringspladser rundt omkring i Europa.

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvordan du gebærder dig, når du rejser med bil rundt omkring i Europa. Parkeringsreglerne varierer nemlig, afhængigt af hvilket land du kommer til, ligesom det er forskelligt, hvordan parkeringsreglerne håndhæves fra by til by.

Du bør derfor altid orienterer dig lokalt, før du parkerer din bil, hvis du vil undgå at komme i karambolage med parkeringsvagterne. Hvis der er noget du er i tvivl om, eller du føler, du ikke er helt sikker på parkeringsreglerne, er det en god idé at parkere på parkeringspladser med betaling.

Når du betaler for at parkere, er du sikker på, at du ikke overtræder reglerne. Der er nemlig stor forskel på den parkeringskontrol i København, du kender hjemmefra, og de parkeringskontroller der findes rundt omkring i Europa.

Hvordan bruger man p-skiver i Europa?

Som tommelfingerregel bør du være opmærksom på, at parkeringspladser, som reguleres med p-skiver, ofte er at finde i vest– og nordeuropæiske lande. Når du kommer længere mod sydøst, er det ofte nødvendigt, at du betaler for at parkere. Dette gøres i et parkometer, som du kender herhjemmefra.

Hvis der er parkeringspladser, hvor det er muligt at anvende p-skiven, er det ofte tydeligt markeret med skiltning, så du ikke er i tvivl. Vil du undgå en bøde, er det derfor en god idé ikke at lade tvivlen kommer dig til gode.

Særlige regler for p-skiver i Tyskland

Når du skal parkere i Tyskland, er det eksempelvis nødvendigt, at du er opmærksom på de parkeringsområder, hvor du kan parkere med p-skive. Disse ser nemlig anderledes ud, hvorfor den danske p-skive faktisk ikke er gyldig i forhold til tysk lovgivning.

Derfor bør du altid medbringe en tysk p-skive, når du skal parkere i Tyskland – såfremt du naturligvis planlægger at gøre brug af de områder, der kræver en p-skive – hvis du ikke vil undgå at få en bøde. Vær samtidig opmærksom på, at en tysk p-skive skal indstilles efter den kommende, påbegyndte halve time.

Vil du bruge en elektronisk parkeringsskive i Tyskland eller andre steder i Europa, er det vigtigt, at den er godkendt af de lokale myndigheder, så du kan indstille den efter den gældende lovgivning.

Hvordan finder jeg betalingsparkering i Europa?

Selvom du skal afsætte flere penge til din ferie, når du betaler for parkeringspladserne i Europa, er det ofte en fordel. Når du parkerer via betalingsparkering, slipper du for at skulle sætte dig ind i de lokale parkeringsregler – det betyder, at du formentlig vil slippe billigere, fordi du ikke risikerer at få en bøde.

Når du parkerer på en parkeringsplads, hvor der er afmærkede båse, er det vigtigt, at du parkerer inden for afmærkningen. På den måde risikerer du ikke at få en bøde, fordi du optager mere plads, end du har betalt for. Samtidig kan det være en god idé at vælge et overvåget p-hus eller parkeringsplads, da disse ofte er mere sikre end de, der ikke er overvågede.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her