Euro – den fælles europæiske møntfod

0
43
euro

Fra de sene 60’ere har det været en ambition for EU at koordinere unionens økonomiske og finansielle politik. I 1999 tog EU et vigtigt skridt i retning af denne ambition, da euroen blev indført 1. januar. Der skulle dog gå yderligere 3 år, før euroen kunne benyttes som fysisk betalingsmiddel i først 12 EU-lande.

I dag benytter mere end 324 mio. borgere fordelt i 19 af de i alt 27 EU-lande den fælles europæiske valuta.

Formålet med en fælles europæisk valuta er, at gøre det lettere for europæiske virksomheder at handle på tværs af landegrænser, ligesom det kan bidrage positivt til økonomien og give forbrugerne flere muligheder.

Euroens historie kort fortalt

Det er næppe nogen overraskelse, at indførslen af en fælles valuta på tværs af lande, er en udfordrende og kompleks proces. Uden at gå i dybden med detaljerne kan historien om euroen fortælles således:

  • 1993: Maastricht-traktaten træder i kraft. Herunder den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).
  • 1995: Navnet ’euro’ bliver valgt af Det Europæiske Råd i Madrid.
  • 1997: Der vedtages en fælles pagt, som dikterer maksimum for underskud og gæld i eurolandene.
  • 1999: Euroen indføres, men findes endnu ikke fysisk. Alle EU-lande fastlåser valutakurser i forhold til hinanden.
  • 2002: Euroen rulles ud som fysisk valuta i 12 EU-lande. Der er tale om den største kontantombytning i verdenshistorien.
  • 2005: Pagten, som man vedtog i 1997, ændres, da både Tyskland og Frankrig har kørt med underskud, som ikke levede op til de økonomiske krav.

Euro i Danmark – nej tak!

Selvom euroen har vundet indpas i store dele af EU, har vi danskere strittet stædigt imod en fælles europæisk møntfod. Ved en folkeafstemning i 2000 blev det besluttet, at Danmark IKKE skulle have nye mønter og pengesedler. Ved afstemningen stemte 53,2% af befolkningen imod euroen, imens 46,8% stemte for. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningen var på 87,5%.

Vores svenske naboer fulgte trop i 2003, hvor de også takkede nej til euroen ved en folkeafstemning.

Selvom danskerne takkede nej til den europæiske valuta, er den danske krone dog alligevel afhængig af euroen. Værdien af den danske krone er nemlig bundet til euroen gennem fastkurssamarbejdet.

Til trods for at det er mere end 20 år siden, vi danskere takkede nej, ser folkestemningen ikke umiddelbart ud til at have ændret sig. I 2019 viste en undersøgelse foretaget af eurobarometer, at kun 26% af den danske befolkning ønskede euroen indført i landet.

Udover Danmark og Sverige havde også Storbritannien valgt at beholde egen valuta.

Euroen bruges også udenfor EU

Det er ikke kun indenfor EU’s egne grænser, at valutaen benyttes til handel. Også i ikke-medlemslande som Vatikanstaten, San Marino og Monaco, har man, efter aftale med EU, fået tilladelse til at benytte europæiske mønter og sedler.

I Kosovo og Montenegro benytter man ligeledes euroen som møntfod, selvom der ikke foreligger nogen officiel aftale om dette.

Euroen er mere end blot en valuta

Det virker måske en smule storladent at sige, at euroen er mere end en fælles europæisk valuta. Mange betragter dog euroen som et symbol på det europæiske samarbejde og som et håndgribeligt bevis på den europæiske integration, som længe har fundet og fortsat finder sted.

Euroens design

Til lanceringen af euroen i 2002 blev der designet syv sedler og otte mønter. Eurosedlerne er ens i alle europæiske lande. Mønterne er ligeledes identiske i samtlige EU-lande på den ene side, imens der på den anden side er et unikt motiv, som de respektive lande selv har valgt. 

Artiklen er bragt i samarbejde med FindEnKaereste.dk, som blandt andet hjælper seniorer med at finde kærligheden gennem senior dating.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her